Om BF

Bjerringbro Fornikling blev stiftet i 1939 på Østergade i Bjerringbro. Virksomheden har således kunnet fejre sit 65 års jubilæum i 2004.
Hardy Nielsen købte -som 26 årig- virksomheden i 1984, og i 1990 flyttede vi i nye bygninger her på Hedemølle Erhvervsvej 10. I 1997 tilbyggede vi lagerhal og kontorfløj. Vi har i alt 2400 kvm. under tag.

Vi er ca. 20 medarbejdere, hvoraf 2 er på aftenhold, samt 2 på nathold. Virksomheden kører i døgndrift fra mandag morgen til fredag eftermiddag.

Vore medarbejdere er dygtige og meget loyale. Flere har haft 25 års jubilæum. Grundpillen i virksomheden er medarbejderne, der alle er trænet og oplært til vores specielle produktion her i huset.

Vi har en aktiv personaleforening, der sammen med forskellige personalegoder og en bevidst personalepolitik skaber et godt, trygt og personligt arbejdsmiljø.

Historie på BF

Målsætning

Vi arbejder med en målsætning der bl.a. siger, at vi altid vil være blandt de bedste indenfor vores branche, at vi vil være på forkant med udviklingen og yde den bedste service overfor vore kunder. Kvalitet er derfor et meget vigtigt begreb for os, som vi alle arbejder aktivt med hele tiden.

Derfor har vi indført et kvalitetsstyringssystem, som en integreret og afgørende faktor for vores produktion. Kvalitetsstyringen er dokumenteret i vores kvalitetshåndbog.

For at være på forkant med udviklingen og være blandt de bedste indenfor vores branche, er det nødvendigt at vi hele tiden fornyer os og investere i ny teknologi. Vi har således altid lavet løbende forbedringer af vores produktions metoder.

Vi har været først med affedtning af emner med ultralyd. En stor investering, der har betydet en stor kvalitetsforbedring, bedre driftssikkerhed, samt ikke mindst en stor besparelse af kemi, da affedtning hos Bjerringbro Fornikling nu klares udelukkende med ultralyd og sæbe.

De senere år har vi ligeledes investeret meget i at få alle vore anlæg EDB overvåget. Vi kan nu følge alle vore bades tilstand både på kontoret og ved anlæggene, ligesom vi kan følge, hvor langt vi er med produktionen.

Ved at sørge for, at der altid er mindst et udviklings projekt i gang, fastholder vi en løbende udviklingsproces med fornyelserne og forbedringerne.