Profil

Emner hos BF

Bjerringbro Fornikling A/S er en dansk virksomhed i det midtjyske, der beskæftiger sig med elektrolytisk overfladebehandling af metalemner.

Vi har i 2 generationer, i mere end 80 år, specialiseret os i elektrolytisk overfladebehandling. Vi fungerer som underleverandør til små og store virksomheder i mange forskellige industrigrene. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med kunderne, for at skabe enighed om kvaliteten. Vi har gennem de sidste 25 år haft døgnåbent og har derfor også gode muligheder for hurtige og fleksible leveringstider.

Endvidere bestræber vi os på altid at være blandt de bedste indenfor vores fag, og vi vil derfor altid være på forkant med den teknologiske udvikling.

Vi tager gerne kampen med komplicerede emner op, og forsøger igennem godt samarbejde og dialog at opnå den ønskede kvalitet. Vi har igennem virksomhedens levetid oparbejdet stor erfaring i at kunne se slutproduktet for os, og derfor også i at overveje hvilke løsningsmuligheder vi har.

Igennem tiden har vi valgt at specialisere os i fornikling, forkromning samt el-galvanisering.

Fornikling

Vi tilbyder både en blank, mat (satin) og børstet overflade.
Vi har en manuel afdeling, samt automatiske hænge- og tromleanlæg.

Forkromning

Langt størstedelen af vores fornikling, får et tyndt lag krom ovenpå, og ender derved som en forkromning.
Også her tilbyder vi blank, mat (satin) og børstet, samt en speciel "steel" overflade.

El-galvanisering

Et af vores primære arbejdsområder.
Vi benytter en sur zink proces og tilbyder blåpassivering, gulkromatisering samt TLP (tyklagspassivering).